- finder dit potientiale

Nyhedsbrev  1

August 2009

 

Lev det liv du ønsker….

 

Velkommen til dette første nyhedsbrev fra Dangaard Coaching & Consulting, som du modtager, fordi du på et tidspunkt har tilmeldt dig dette. Hvis du ikke synes, at indholdet giver nogen mening eller giver dig noget af værdi, kan du til enhver tid afmelde dig, som modtager af disse nyhedsbreve.
 
Jeg håber du har haft en god sommer og er fuld af energi og fornyede kraft, til at tage fat på et godt liv.   
 
I dette nyhedsbrev vil jeg fortælle dig lidt om tankens kraft og hvilken betydning, den kan have, for det liv du lever. Ønsker du at leve et anderledes liv, skal du måske tænke anderledes end du gør i dag?
Det er dig der bestemmer, hvordan dit liv skal leves. Du har et valg!
Du får også en lille øvelse, der måske kan vise dig, hvorledes tankens kraft påvirker din måde at opleve og føle tilværelsen på. Der er ikke noget der er rigtigt eller forkert. Det eneste der kræves af dig er, at du er åben og ærlig mod dig selv.
 
Har du nogensinde tænkt over, at det du føler og tænker, ofte bliver til den virkelighed du lever i?
Alt hvad der sker i din ydre verden, er et produkt at dine egne tanker og følelser.
 
Tænk over følgende:
 
Dine tanker, bliver til ord
Dine ord, bliver til handling
Dine handlinger, bliver til vaner
Dine vaner, former din karakter
Din karakter, bliver din skæbne

 
Du kan lære at kontrollere dine følelser og tanker og dermed ændre din skæbne. Store ord, men det er sandt, hvis du tror på det!
 
Jamen hvordan gør jeg det så, spørger du nok. Det kommer vi til..  
 Prøv ikke at tænke på farven gul – UPS….
Det gik vist ikke så godt. Jeg vil vædde på, at du tænke på farven gul, selvom jeg sagde, at du netop ikke skulle tænke på farven gul. Har jeg ret?
 
Hjernen er nemlig sådan indrettet, at den gør hvad den får besked på, men hjernen kan ikke skelne mellem hvad den skal og hvad den ikke skal, ligeså kan hjernen ej heller skelne mellem positive og negative tanker.           
 
Du har måske prøvet at være på slankekur og tænkt på at du f.eks. ikke må spise chokolade. Hvad sker der, ja rigtigt…. du tænker på den chokolade du ikke bør spise- og så spiser du måske chokoladen alligevel. Et enkelt stykke chokolade kan jo ikke skade! 
Eller måske du vil holde op med at ryge? Jeg tror de fleste, som har prøvet på, at holde op med at ryge, tænker på cigaretter konstant og langt de fleste begynder at ryge igen – en enkelt cigaret kan jo ikke skade, eller? Måske du er standhaftig, men jeg vil vædde på at du lider og på et tidspunkt er du igen ryger.
Jeg har selv prøvet det rigtig mange gange og hver gang jeg er ’faldet i’, har jeg efterfølgende haft en rigtig øv følelse. Kender du det?
 

 Så vær varsom med, hvad du tænker!
 

Vil du eksempelvis holde op med at ryge, så spørg dig selv, hvorfor du vil holde op og hvad det vil give dig at være ikke ryger. Du vil måske gerne være sund, leve længere, spare penge eller noget helt andet.
 
Det du har fokus på er det du får, både det negative, men også det positive. Nu tænker du måske, jamen hvad gør jeg så, når jeg eksempelvis får negative tanker? Så skal du skynde dig at tænke på, hvad det er du vil have i stedet for.
Bliv bevidst om dine følelser og dine tanker. Stop op næste gang du får en negativ tanke eller følelse og spørg dig selv, hvad du gerne vil have i stedet for. Prøv det – du ved, øvelse gør mester!
Nogle mennesker kan nu godt blive lidt bekymrede og bange for, hvis de har for mange negative tanker, men fortvivl ikke. Der langt mere kraft og energi i de positive tanker(op til 100 gange mere) end i de negative tanker.
 
En anden lille øvelse jeg vil demonstrere for dig er følgende: Luk øjnene og tænk på et brændende ønske du har. Noget som er realistisk og indenfor din egen kontrol … ønsk at det vil ske ……………………………… vent med at læs videre til du har tænkt på dit ønske ……..
Eks jeg ønsker at tabe mig 10 kg, eller noget helt andet, hvad som helst.
Åbn øjnene og mærk efter hvordan du tænker og føler lige nu.
 
Okay… Luk så øjnene igen og forvent nu, at dit ønske nu rent faktisk også sker.
Tænk på at det allerede er sket! Visualiser det, dvs. forestil dig det.
Åbn øjnene og mærk igen efter, hvordan du tænker og føler, omkring det du forventede.
 
Jeg hører ofte fra folk jeg coacher, at når de udfører denne øvelse, er deres oplevelse mere virkelig og mere powerful, når de forventer noget, end når de blot ønsker sig noget. Når du ønsker noget, opstår der ofte tanker, som er forvirrende og måske ligefrem modarbejder dig. Eks. Jeg vil gerne tabe mig, men straks tænker du, ’det er for besværligt’, eller ’jeg har ikke tid’, eller noget helt tredje. Når du forventer noget bliver dine tanker straks mere fokuseret på dit mål og du føler dig mere klar og målrettet.
 
Kunne du mærke forskellen? Det er jeg sikker på du kunne.
Du har netop fået bevis for at du selv kan styre dine tanker. Så hvorfor så ikke benytte sig af dette, til at leve det liv, som netop du ønsker? Hvorfor vente til i morgen eller i næste uge, hvis du kan starte i dag?     
 
Jeg vil opfordre dig til at bruge blot 5-10 min hver dag i en uge eller 14 dage (gerne mere) og se hvordan du selv kan bestemme din skæbne.
 Hvis du har lyst må du meget gerne skrive en mail til mig og fortælle hvordan det går og hvilke erfaringer øvelserne har givet dig. Du er også meget velkommen til, at stille mig spørgsmål, hvis der er noget du er i tvivl om, eller der er noget du blot vil have uddybet lidt mere. Dette er ganske gratis.
Ønsker du personlig coaching står jeg naturligvis også til din rådighed. Priser på personlig coaching og yderligere informationer, kan du finde på www.birgittedangaard.dk 
 
Alt hvad du skriver til mig, vil naturligvis blive behandlet fortroligt. Du kan skrive til mig på mail@birgittedangaard.dk eller via min hjemmeside www.birgittedangaard.dk 
 
Du er velkommen til at sende dette nyhedsbrev videre til dine venner, bekendte, kollegaer, familie, ja til alle, som du synes fortjener, at leve det liv de ønsker.


Jeg glæder mig til at høre fra dig.
 
Mange hilsner     
Dangaard Coaching & Consulting
V/Birgitte Dangaard
Certificeret Life & Business Coach